Koder
Koder og kryptologi

Sikker og pålidelig information og kommunikation er af central betydning i konfliktsituationer og i egentlig krigsførelse. Gennem hele historien fra Cæsars Gallerkrige til moderne tid er denne form for kommunikation blevet foretaget i kodet form. Modstandere har søgt at bryde koderne, og alle har bestræbt sig på at udvikle stadigt mere sindrige og så vidt muligt ubrydelige koder.

I Peter Landrock og Knud Nissen: Kryptologi, Abacus, 1997 gives både en historisk fremstilling af mange forskellige kodningssystemer og en introduktion til de moderne principielt ubrydelige systemer. Bogen har en stor litteraturliste. Bogen er skrevet som emnebog til gymnasiet.

I RSA. Et kryptografisk system, tekst nr 187, 1990, RUC gives en bred præsentation af det principielt ubrydelige RSA-system.

D. Kahn: The Codebreakers. The Story of Secret Writing, MacMillan Publishing Company, New York, 1967 er standardværket om kodebrydningens historie. Bogen har et stort afsnit om brydningen af Enigma-koden under 2. Verdenskrig.

F.H. Hinsley & Alan Stripp: Code Breakers. The inside Story of Bletchley Park, Oxford University Press, 1994 fortæller i omfattende detaljer om arbejdet med at bryde koderne under 2. Verdenskrig, med hovedvægt på den tyske Enigma-kode og den japanske Purple-kode.

I Keld Nielsen et al: Skruen uden ende, Teknisk forlag, 1990 s 302-312 gives dels et kort resumé af historien om Enigma-koden, dels en præsentation af den udvikling, der fulgte frem til de moderne datamaskiner.

I avisartiklen ’Ballade om sikkerhed’ af Ole Grünbaum, Politiken 25. marts 1992 fortælles historien om, hvorledes NSA (National Security Agency) forsøgte at få kontrol over de nye krypteringsmetoder, dels DES-algoritmen, der anvendes i stor udstrækning i bankverden, dels det nye RSA-system.


Tilbage