Balkan efter Balkankrigene
Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt: Hadets anatomi. Rejser i Bosnien og Serbien. København: Lindhardt og Ringhoff 2003.
Gennem rejseberetninger, interviews med krigens parter og konkrete oplysninger om krigen i tal drøfter forfatterne, hvordan det had, der skabte krigen, opstod. Slutningen giver en samlet og fremadrettet perspektivering i et forsøg på at vurdere, hvordan forskellige etniske grupper kan eksistere sammen, uden det fører til krig.
Civilisationernes sammenstød
Samuel Huntington: The Clash of Civilizations. Foreign Affairs 72/3, 1993: 22-49.
Denne artikel og senere en bog med samme titel skabte den mest vedholdende debat verden over om konflikter og kommende krige i globaliseringens tidsalder. Synspunktet er, at forskellige civilisationers samlede værdigrundlag, herunder religion, forhindrer den gensidige forståelse, som integration, globalt samkvem og flerkulturelle samfund bygger på. De fremadrettede overvejelser drejer sig om, hvilke politiske forholdsregler man kan træffe for at undgå civilisationernes sammenstød. Artiklen er oversat på http://www.helikon.dk. De fleste søgemaskiner leder frem til omfattende materiale om debatten.
Clausewitz
Carl von Clausewitz: Om krigen. Oslo: Norsk Gyldendal 1979.
Samfundsorienteret politisk-filosofisk analyse/teori fra 1832 om den organiserede vold i menneskenes samfund, byggene på erfaringerne fra Napoleonskrigene, og Clausewitz tese er, at krigen er fortsættelsen af politik iblandet andre midler. Bogen er stadig en vigtig bog for moderne krigsførelse. Den norske udgave omfatter ca. en femtedel af den tyske originaludgave.
Folkemordet i Rwanda
Jesper Linell (red.): I skyggen af et folkedrab. Rwanda ti år efter. Den Ny Verden. Tidsskrift for Internationale Studier. DIIS 2004.
Artikler om folkemordet i Rwanda 1994 hvor omkring 800.000 mennesker mistede livet.
Blandt artiklerne kan nævnes:
Mary Kaytesi Blewitt: Arrene efter folkemordet.
Om eftervirkninger af massemord og massevoldtægt.
Kamilla Ekholdt Christensen: Redskab til konflikt eller forsoning? Medier i Rwanda før, under og efter folkemordet.
Om mediernes opildnen til had og vold mod tutsierne og mediernes ændrede rolle efter krigen.
Gedske Messell: ECTR – Det endelige opgør med international straffrihed?
Om Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR).
Forebyggelse af racekonflikt
Desmond Tutu: Ingen fremtid uden tilgivelse. København: Rosinante 2000
Efter apartheid-styrets fald i Sydafrika i begyndelsen af 1990’erne skulle man undgå borgerkrig og spredte hævnaktioner. I stedet for en straffedomstol valgte man en anden vej. Man oprettede en ‘sandhedskommission’, The Truth and Reconciliation Committtee, som blev ledet af biskop Desmond Tutu, en af fredsbevægelsens store personligheder. Grundtanken var, at bødler og ofre for apartheid skulle mødes, sandheden skulle frem og bødlerne bede om tilgivelse og ofrene give det. Der kom ikke borgerkrig. Bogen handler om dette projekt og dets mange problemer.
Holocaust og folkedrab
Afdelingen for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS: http://diis.dk
Til Dansk Institut for Internationale Studier eller DIIS hører Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier: http://diis.dk. Her beskæftiger man sig bredt med at skabe viden om holocaust som historisk begivenhed og om andre historiske og samtidige folkedrab. Samtidig undersøger man racisme i dens forskellige afskygninger, dens årsager og udbredelse for at samle viden til at forebygge disse holdninger og deres konsekvenser. Hjemmesiden rummer mange links og materialer.
Kamp mod tortur
I 1982 blev Rehabiliterings og Forskningscentret for Torturofre eller RCT stiftet. Indsatsen retter sig både mod torturofre, der kommer til Danmark, og mod de lande, hvor tortur foregår under krig og krigslignende tilstande. Indsatsen går primært ud på at udbedre de psykiske og fysiske skader hos de mennesker, der har været udsat for tortur, men drejer sig i høj grad også om at gøre en indsats for at forebygge og forhindre tortur. Skønt udgangspunktet har været et medicinsk vidensgrundlag, er psykologisk og sociologisk viden lige så vigtige områder. Centrets hjemmeside rummer materialer både om forebyggelsesarbejdet og rehabiliteringsarbejdet: http://www.rct.dk
Konfliktløsning
Claus Cold: Krigen er slut. Konflikterne fortsætter. Frydenlund, 2006.
Omfattende studie der belyser forsvarets omstilling fra at være en krigsførende organisation til også at skulle påtage sig konfliktløsende og fredsbevarende opgaver. Ganske krævende niveau.
Krig og fred i rummet
Helle Stub, Henrik Stub: ”Krig og fred i rummet”. Haase og Søns Forlag. 1983.
Bogen beskriver, hvordan rumfarten har ændret karakter fra at være en mediebegivenhed til at være et kommercielt og militært projekt. I bogen diskuteres det, hvorvidt den militære rumfart har været med til at forhindre krig, eller om den har øget sandsynligheden for krig. Bogen er let læselig. (stikord: rumfart og våbenkapløbet, satellitter til elektronisk spionage, rumfart og freden, Falklandskrigen, Iran).
Krig og international politik
Lone Sandholt Jacobsen, Morten Winther Bülow Nielsen, Rune Heiberg Hansen og Christian Friis Bach: International Politik. Gyldendal 2006
Lærebogen i international politik indeholder begreber og teorier, der kan bruges til analyse af krig: Trusselsdimensioner, nationalisme, civilisationernes sammenstød, internationale krige og borgerkrige, stat og nation, teorier om international politik, hård og blød sikkerhedspolitik, polaritet, globalisering, NATO, FN og dansk udenrigspolitik.
185 sider.
Hans Branner: Global politik. Grundbog til International Politik. Columbus 2006.
Lærebogen i international politik indeholder begreber og teorier, der kan bruges til analyse af krig: Polaritet, civilisationernes sammenstød, krigen som redskab, gamle og nye trusler, terrorisme, sikkerhedspolitik, teorierne idealisme og realisme, global og regional konfliktløsning, FN, NATO, EU, globalisering og dansk udenrigspolitik.
200 sider.
Krig og nødhjælp
Jan Nilsson (red.): Kirkeligt nødhjælpsarbejde: perspektiver på krig og religion i dansk nødhjælp og udviklingsbistand. København: Gad 2003
Gennem aktiv deltagelse i udviklingsbistand har kirkelige organisationer bidraget til forebyggelse af krig, men de har først og fremmest gennem nødhjælpsarbejde afbødet konsekvenserne af krig. Nogle artikler skildrer bestemte organisationers arbejde og konkrete indsatsområder i de sidste 100 år. Andre diskuterer det religiøse grundlag for arbejdet, med vægt på forholdet til statsmagt, andre organisationer og andre religioner end den kristne. Den kendteste organisation er Folkekirkens Nødhjælp: http://www.noedhjaelp.dk
Krige i Afrika
Gorm Rye Olsen: Afrika – håb og tabte illusioner. Columbus 1999.
Intern klankrig og regionale konflikter, kampen om ressourcerne, ”failed states”, mediernes indflydelse omkring USA’s intervention i Somalia 1992 og krigsforebyggelse.
120 sider. Litteraturliste.
Krigskunst er at undgå krig
Sun Tzu: Krigskunsten. København: Sphinx 2004.
Denne bog er en kort stikordsagtig præsentation af krigens taktiske sider. Grundtanken er, at formålet med krigens teori, strategi og taktik er at undgå krig, og at den dygtigste hærfører er den, der så længe som muligt bruger andre midler. Den stammer fra oldtidens Kina og er opfattet som historiens måske vigtigste bog om krigsførelse. Den er siden blev brugt som håndbog for alle, i og uden for en krigssituation, som skal lægge en taktik i forhold til en modpart, også i forretningslivet eller i politik.
Link til studier af konflikter
Link til studier af konflikter
www.diis.dk > Publikationer
Danish Institute for International Studies (DIIS) har en hjemmeside, hvor alle instituttets studier af konflikter frit kan downloades. De fleste undersøgelser er på engelsk, men der er også studier på dansk. Blandt studierne kan nævnes:
Nadeem Irani: Indføring i islamiske begreber og krigsførelse. Working Paper 2006:20.
Bjørn Møller: Religion og konflikt i (Øst-)Afrika. DIIS Brief, juni 2006
Ole Wøhlers Olsen: Irak tre år efter krigen. DIIS brief, april 2006
Bjørn Møller: The Role of Militias and other Paramilitaries in African (un)Civil Wars. DIIS 2006:23.
Studier fra det tidligere Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI) 1999-2002 findes også her.
Masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika
Birthe Hansen: Nye Våben i syd. Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 2001.
Præsentation af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og Nordafrika: Kernevåben, kemiske våben, biologiske våben og ballistiske missiler. Eksempler på Iraks anvendelse af kemiske våben mod Iran 1986 og mod kurderne i Irak 1988 og på en japansk, religiøs gruppes anvendelse af kemiske våben i Tokyo 1995. Våbnenes udbredelse og trussel og mulige modforanstaltninger, herunder medicinske forholdsregler og USA’s missilforsvarsprojekt.
148 sider. Litteraturliste.
Masseødelæggelsesvåben og trusselsanalyser
Kontakt nr. 2, 2003: Truslen og Vesten svar. Red: Jørgen Dragsdahl. Mellemfolkeligt Samvirke 2003.
Om truslen fra masseødelæggelsesvåben og Vestens modtræk.
Artikler om USA’s overherredømme, CIA, trusselsanalyser, spredningen af masseødelæggelsesvåben (A-, B- og C-våben), internationale traktater og samarbejdsaftaler, terrorisme, civilt beredskab, Nato, Nordkorea, Kina, Rusland og tjetjenerne.
Litteraturliste. 52 sider.
Masseødelæggelsesvåben, terrorisme
Lars Erslev Andersen: Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten. Achehoug 2003.
Spredning af masseødelæggelsesvåben og global terrorisme har under overskriften ”asymmetriske konflikter” ændret trusselsbilledet. I bogen forklares ændringer i den amerikanske tolkning af de globale trusler og de nye sikkerhedspolitiske strategier efter den kolde krig og 11. september. Analyser af USA’s strategi i forhold til Irak, Iran, Saudi-Arabien og den israelsk-palæstinensiske konflikt.
256 sider. Litteraturliste.
Mellemøstens krigszone
Lars Erslev Andersen og Peter Seeberg (red.): Et nyt Mellemøsten? Odense: Syddansk Universitetsforlag 2003.
Artiklerne drejer sig om de lande og de faktorer, der gør Mellemøsten til en krigszone, men prøver samtidig at vurdere, om fremtiden forebygger yderligere konflikter og viser veje ud af den fastlåste situation. Artiklerne inddrager politiske, økonomiske og ideologiske forhold i de vigtigste lande i hele Mellemøsten. Situationen fortsætter med at udvikle sig, og opdateret information kan søges i emnesektionen på www.infomedia.dk. Kræver password, men kan åbnes fra et folkebibliotek.
Missilforsvar og Thuleradaren
Missilforsvar og Thuleradaren – en redegørelse fra regeringen. Udenrigsministeriet. 2003.
Fra resumeet s. 4.: ”den 17. december 2002 modtog Danmark en anmodning fra USA om tilladelse til opgradering af Thule-radaren, således at den kan indgå i et missilforsvar. Det er vigtigt, at alle aspekter af missilforsvar bliver grundigt overvejet, før man fra dansk side svarer på den amerikanske anmodning. Regeringen ønsker derfor i de kommende måneder at medvirke til forsat debat om missilforsvar. Som et bidrag til debatten har regeringen udarbejdet denne redegørelse om missilforsvar”.
Stikord fra rapporten: beskrivelse af ballistiske missiler, oversigt over udvalgte landes missiler, hvordan imødegås truslen?, missilforsvar, vil missilforsvaret føre til oprustning andre steder? Rapporten indeholder forslag til yderligere læsning (på engelsk) om missilforsvar.
Våbenteknologi og sikkerhedspolitik
Mikkel Vedby Rasmussen: Nye Krige. Forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste 2003.
Moderne krig udkæmpes mellem nationalstater og er symmetrisk (nogenlunde lige parter). Postmoderne krig er asymmetrisk og med nye aktører som fx terrorgrupper.
Gennemgang af den våbenteknologiske udvikling med stigende anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi: RMA (Revolution in Military Affairs), GPS, Network Centric Warfare, den moderne kampvogn, ”dumme og smarte” bomber, ubemandede fly.
Globalisering, terrorisme og sikkerhedsstrategier. Konsekvenser for Danmarks sikkerhedspolitik.
89 sider. Litteraturliste.