Agent orange
Agent orange
Agent orange er et kemisk stof, som blev anvendt af amerikanerne under Vietnam krigen. Stoffet påvirker planter så bladene visner. Stoffet blev spredt fra fly over store arealer af regnskoven, som dermed blev afløvet. Guerilla krigere kunne på den måde bedre opspores og nedkæmpes. De soldater, der arbejdede med stoffet, anvendte ingen beskyttelse, da stoffet var erklæret uskadeligt for mennesker. Det har senere vist sig, at stoffet er kræftfremkaldende, med store følger både for de soldater, der arbejdede med stoffet, og de vietnamesere, der blev udsat for stoffet. På internettet findes mange kilder, der omhandler agent orange.
http://www1.va.gov
Hjemmesiden indeholder en del materiale beregnet for tidligere amerikanske soldater (veteraner)
http://news.bbc.co.uk
På BBC kan man finde en lang række artikler om agent orange
At betragte lidelse
Susan Sontag: ”At betragte andres lidelser”. Tiderne Skifter. 2003.
Essays om billede og virkelighed. Om krigen medieret gennem kunsten. Værket er en bog om krigsførelse i dag og om hvordan vi opfatter krig i dag, krigens væsen og om grænserne for medlidenhed.
Atombombens opfindelse
Robert Junk: ”Stærkere end tusinde sole: Atomforskernes skæbne”. Jespersen og Pio 1957.
Et videnskabsjournalistisk værk om atombombens opfindelse, Manhattanprojektet og sagen Oppenheimer. Fremstillingen bygger på interviews med de involverede atomfysikere, og der er aftrykt en del primære kilder.
Atombomber over Japan
Jens Winther: ”Atombomber over Japan: beslutningsprocessen i historisk perspektiv”, illustreret. Forlag: Gjellerup, 1974.
USAs to atombomber over Japan ved afslutningen af 2. verdenskrig var den hidtil første og eneste gang, at atomvåben er blevet anvendt i krig. Denne bog belyser de politiske og militære årsager til anvendelsen og nogle af konsekvenserne. Rummer omfattende kildemateriale med tekster af bl.a. Alberts Einstein, præsident Roosevelt, general McArthur, japanske embedsmænd, fysikere m.fl.
Balkan efter Balkankrigene
Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt: Hadets anatomi. Rejser i Bosnien og Serbien. København: Lindhardt og Ringhoff. 2003.
Gennem rejseberetninger, interviews med krigens parter og konkrete oplysninger om krigen i tal drøfter forfatterne, hvordan det had, der skabte krigen, opstod. Slutningen giver en samlet og fremadrettet perspektivering i et forsøg på at vurdere, hvordan forskellige etniske grupper kan eksistere sammen, uden det fører til krig.
Berlin under den kolde krig
Radiomontage: ”Berlineren ved dag og nat”, af Willy Reunert og Svend Ludvigsen, udsendt i Danmarks Radio i 1952.
Efter den anden verdenskrigs afslutning var Berlin en delt by med en Øst- og en Vest-zone. Her stod russerne over for amerikanere, englændere og franskmænd. Mens stormagterne udkæmpede deres propagandakrig med højtalerbudskaber henover zonegrænserne, forsøgte de almindelige berlinere at overleve. I montagen hører vi eksempler på den kolde krigs propaganda, og det skildres, hvordan tyskernes nederlag i 2. verdenskrig stadig sætter sit præg på byen.
Findes som podcast hos DR - download: http://podcast.dr.dk
Læs mere om Willy Reunerts montager på: http://www.dr.dk
Biologisk oprydning efter krig.
Biologisk oprydning efter krig.
Bioremediation er anvendelsen af levende organismer til fjernelse af skadelige stoffer i naturen. Det kan både dreje sig om radioaktive stoffer, som nogle planter er i stand til at bioakkumulere, eller der kan være tale om anvendelse af mikroorganismer, der kan nedbryde skadelige organiske stoffer som eks, oliespild.
Eksempler fra forskellige forskningslaboratorier:
http://www.esd.ornl.gov
http://www.sciencenews.org
http://www.geobacter.org
Scientific American Magasine, januar 1998.
Bacterial gene swapping in nature.
http://www.sciamdigital.com
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
http://www.mst.dk
Bohr og Heisenberg
David Favrholt: Spaltningen - Niels Bohr og Heisenberg i videnskab og politik. Lindhardt og Ringhoff, 2005.
Om videnskabens politiske rolle under krigen. Niels Bohr og Heisenberg er de to største navne i det tyvende århundredes atomfysik. De mødte hinanden i 1922, og Bohr hentede Heisenberg til Niels Bohr Instituttet. Deres nære venskab blev brudt på grund af nazismen og krigen. Mens mange fysikere flygtede fra Hitler, forblev Heisenberg i Tyskland, hvor han arbejdede på mulighederne for at fremstille en tysk atombombe. Bogen indeholder en del primære kilder i oversættelse.
Clausewitz
Carl von Clausewitz: „Om krigen“. Oslo. Norsk Gyldendal 1979.
Samfundsorienteret politisk-filosofisk analyse/teori fra 1832 om den organiserede vold i menneskenes samfund, byggende på erfaringerne fra Napoleonskrigene, og Clausewitz tese er, at krigen er fortsættelsen af politik iblandet andre midler. Bogen er stadig en vigtig bog for moderne krigsførelse. Den norske udgave omfatter ca. en femtedel af den tyske originaludgave.
Den kolde krig i Danmark
Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.): Den kolde krig på hjemmefronten, Syddansk Universitetsforlag, 2004.
I en lang række artikler behandles politisk propaganda og mediernes dækning af den kolde krig. Bogen behandler bl.a. DKP’s politiske propaganda, McCarthyismen i dansk presse, Ungarnshjælpen som underholdningsshow, pressens Vietnamkrig, reaktioner på Sovjetunionens invasion og besættelse af Afghanistan m.m. Blandt artiklerne er:
Peter Jensen: ”Man taler vel ikke ondt om de døde? Statsmandsnekrologer under den kolde krig”
Mikael Christensen: ”Agitprop – til masserne eller de frelste? En undersøgelse af DKP’s politiske propaganda 1949-1953”
Theis Hansen: ”McCarthys stemme – og Amerikas. Mccarthyismen i den danske presse”
Sissel Bjerrum: ”Rock’n’roll – mødet mellem dem og os”
Lena Hansen: ”Krigen der blev væk. Dansk film og den kolde krig 1945-65”
Morten Bendix Andersen: ”Fra frihedskamp til underholdningsshow. Ungarnshjælpens mange ansigter i Danmark 1956-57”
Kenneth Lund: ”Papirkrigerne: Pressens Vietnamkrig 1964-1973”
...og Tine Elbrønd Jakobsen: ”Et borgerligt ’Vietnam’? Borgerlige reaktioner på Sovjetunionens invasion af Afghanistan”
Den vestlige teknologis historie
Keld Nielsen, Henry Nielsen, Hans Siggaard Jensen: ”Skruen uden ende – den vestlige teknologis historie”. Nyt teknisk forlag. 3. udgave. 2005.
”Skruen uden ende” er skrevet til gymnasieelever af førende danske forskere indenfor teknologihistorie og teknologifilosofi. Den rejser vigtige teknologihistoriske spørgsmål og giver forskellige bud på, hvilke faktorer der har betydning for en teknologis opståen og udvikling. Blandt de centrale temaer, der behandles, er bogtrykkerkunsten, samfundets elektrificering, den kemiske industri, atomenergi, bioteknologi, computerteknologi og digitalisering. Bogen indeholder afsnit om den romerske hær og våben, kanoner, krudt, ballistik, trådløs telegrafi og radio, 2. verdenskrig og atombomben, radar, fjernsyn, computer, kodemaskiner, kommunikationsteknologier, internettet.
Bogen indeholder mange illustrationer og billeder og har et tilhørende website: www.skruen.info
Det medicinerede menneske
Det medicinerede menneske.
Danmarks Farmaceutiske Universitet, Lise Penter Madsen, et. al. 2005. ISBN 87-988411-3-0
Bogen er tænkt som en tværfaglig lærebog til biologi og kemi i gymnasiet. Især kap. 2 Sovemedicin, kap.6 Depressioner, kap.7 Antibiotika, og kap.10 Narko kan have relevans for opgaven.
Folkemordet i Rwanda
Jesper Linell (red.): I skyggen af et folkedrab. Rwanda ti år efter. Den Ny Verden. Tidsskrift for Internationale Studier. DIIS 2004.
Artikler om folkemordet i Rwanda 1994 hvor omkring 800.000 mennesker mistede livet.
Blandt artiklerne kan nævnes:
Mary Kaytesi Blewitt: Arrene efter folkemordet.
Om eftervirkninger af massemord og massevoldtægt.
Kamilla Ekholdt Christensen: Redskab til konflikt eller forsoning? Medier i Rwanda før, under og efter folkemordet.
Om mediernes opildnen til had og vold mod tutsierne, og mediernes ændrede rolle efter krigen.
Gedske Messell: ECTR – Det endelige opgør med international straffrihed?
Om Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR).
Generel teknologihistorie
Peter Meyhoff, Peter Mouritsen: ”Teknologihistorie”. Systime. 2005.
Bogen ”Teknologihistorie” er skrevet til gymnasieelever og behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, dog med hovedvægt på Europa og Danmark. Den indeholder dels en kronologisk gennemgang af teknologiens historie, dels oversigtsartikler om udvalgte emner.
Kapitel 6 omhandler emnet krig og teknologi (stikord: forladegeværer og bagladegeværer under krigen i 1864, krig i oldtiden, krig og militærvæsenets rolle for den teknologiske udvikling, giftgas og kampvogne som løsning på krigens problemer, atombomben), mens kapitel 21 mere specifikt tager fat i krudt og kanoner (stikord: hvad er krudt, forskellige kanoner, håndvåben, maskingeværer og kampvogne, andre sprængstoffer) og kapitel 27 om raketter (faststofraketter, raketter med flydende brændstof, satellitter, rumstationer, stjernekrig). Bogen indeholder mange illustrationer og billeder og har et tilhørende website: www.teknologihistorie.systime.dk.
Hamborg efter 2. verdenskrig
Radiomontage: ”Hamborgs Havn”, af Viggo Clausen og Willy Reunert, udsendt i Danmarks Radio i 1953.
Hamborg blev næsten totalt udbombet under anden verdenskrig. Men med stor vilje til genopbygning var byen og dens verdenshavn ved at rejse sig igen, da Viggo Clausen og Willy Reunert besøgte den i 1953. Vi hører om industrien, flåden og sulten, og om hvordan den kolde krig skaber problemer for genrejsningen. Montagen giver et noget andet syn på Tyskland, krigen og genopbygningen, end det man sædvanligvis hørte i samtidens danske medier.
Findes som podcast hos DR - download: http://podcast.dr.dk
Læs mere om Willy Reunerts montager på: http://www.dr.dk
Holocaust og folkedrab
Holocaust og folkedrab
Til Dansk Institut for Internationale Studier eller DIIS hører Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier: http://diis.dk. Her beskæftiger man sig bredt med at skabe viden om holocaust som historisk begivenhed og om andre historiske og samtidige folkedrab. Samtidig undersøger man racisme i dens forskellige afskygninger, dens årsager og udbredelse for at samle viden til at forebygge disse holdninger og deres konsekvenser. Hjemmesiden rummer mange links og materialer.
Irak-krigen i medierne
Artikelsamling om Irak-krigen i medierne.
www.cfje.dk > Temasider > Journalister i krig
21 artikler om mediedækningen af Irak-krigen grupperet efter temaer:
Journalister ved fronten:
Erik Thomble: Lang nat i Bagdad
Niels Brinch: Gode råd til journalister, der vil i krig
Christian Brinck: Krigens love og konventioner
Medier og militær:
Jens Claus Hansen: Forsvarets uniformerede eksperter
Steffen V. Knudsen: Embedded journalist: Med soldaterne til fronten
Krigsdækningens retorik og dramaturgi:
Lars Qvortrup: Fem fortællemønstre om Irak-krigen
Mie Femø Nielsen: Derfor blev krigsmodstanden væk på tv.
Mie Femø Nielsen: Mediernes medansvar for at tale en verden i krig.
Krigsjournalistikkens historie:
Erik Lund: Krigsjournalistik fra lertavle til satellit-tv.
Søren Pagter: Hovedpunkter i krigsfotografiets historie.
Krigens billeder:
Søren Pagter: Den pæne krig
Mads Nissen: Fanget i Bagdad
Lennard Højbjerg: Teknisk dårlige krigsbilleder styrker tv's troværdighed
Oluf Jørgensen: Ydmygende billeder af krigsofre skal sløres
Krigsdækningen og de redaktionelle valg:
Jørgen Steen Nielsen: Krigens øjebliksreportager tog magten fra forståelsen
Kristian Mouritzen: Måneders planlægning af krigsdækning i DR
Kirsten Sparre: Dansk ja til krig forsvandt i aviserne
Carsten Graabæk: Krigssatiren føjer spot til skade
Lars Michael Sørensen: Irak-krigen gav gennembrud til SMS-journalistikken
Niels Brügger: Irak-krigen på nettet
Journalists and War (radio & podcast)
Kamp mod tortur
Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DIIS: http://diis.dk
I 1982 blev Rehabiliterings og Forskningscentret for Torturofre eller RCT stiftet. Indsatsen retter sig både mod torturofre, der kommer til Danmark, og mod de lande, hvor tortur foregår under krig og krigslignende tilstande. Indsatsen går primært ud på at udbedre de psykiske og fysiske skader hos de mennesker, der har været udsat for tortur, men drejer sig i høj grad også om at gøre en indsats for at forebygge og forhindre tortur. Skønt udgangspunktet har været et medicinsk vidensgrundlag, er psykologisk og sociologisk viden lige så vigtige områder. Centrets hjemmeside rummer materialer både om forebyggelsesarbejdet og rehabiliteringsarbejdet: http://www.rct.dk
Kemiske våben
Ole Terney: ” Kemiske våben. Den biologiske virkning af kemiske våben.” Bio-Nyt forlag 1991.
”Golfkrigen 1991 mod Saddam Husseins Irak åbnede manges øjne for tilstedeværelsen af kemiske våben. Under 1. verdenskrig blev over 1 million mennesker såret af kemiske våben og ca. 90.000 døde, især af fosgen-krigsgas. Siden er de langt farligere nervegasser kommet til, og verdens lagre af kemiske våben svarer til dødelig dosis for flere tusind gange verdens befolkning.”
I bogen forklares det, hvorfor krigsgasserne virker, som de gør (stikord: c-våben under 1. verdenskrig, konventioner og forbud, tåregasser, blodgifte, sennepsgas, nervegas, miltbrand). Bogen er skrevet, så den kan læses af gymnasieelever.
Kildesamling om Manhattanprojektet
Lars Bluhme m. fl.: ”Den historiske-filosofiske dimension i fysikundervisningen”, Undervisningsministeriet, 1988.
Kapitel 7 indeholder en tekstsamling om Manhattanprojektet med samtidige kilder - en del af dem er oversat til dansk, andre er på engelsk. Her kan man bl.a. finde Einsteins brev til Rosevelt og en opinionsundersøgelse blandt forskere i Chicago (skal bomben bruges?), en øjenvidneberetning og to artikler af Edward Teller. Det gennemgående tema er videnskabens medansvar for krigen og dens udfald.
Krig og nødhjælp
Jan Nilsson (red.): Kirkeligt nødhjælpsarbejde: perspektiver på krig og religion i dansk nødhjælp og udviklingsbistand. København: Gad 2003
Gennem aktiv deltagelse i udviklingsbistand har kirkelige organisationer bidraget til forebyggelse af krig, men de har først og fremmest gennem nødhjælpsarbejde afbødet konsekvenserne af krig. Nogle artikler skildrer bestemte organisationers arbejde og konkrete indsatsområder i de sidste 100 år. Andre diskuterer det religiøse grundlag for arbejdet, med vægt på forholdet til statsmagt, andre organisationer og andre religioner end den kristne. Den kendteste organisation er Folkekirkens Nødhjælp: http://www.noedhjaelp.dk
Krigens legitimitet
Bo Kristian Holm (red.): Krig – dens legitimitet i religion og politik. Frederiksberg: Anis 2005.
En gruppe forfattere fra religionsvidenskaberne og samfundsvidenskaberne diskuterer, hvordan man har retfærdiggjort krig. Synspunkter inden for kristendom og islam er repræsenteret. Desuden gives der forskellige politiske synspunkter på, hvordan man har forsøgt at retfærdiggøre krig, og hvordan man har opfattet, hvad fred er.
Krigstraumer
Centret for Traume og Torturoverlevere: http://www.cett.dk
I 2001 oprettede Vejle Amt Centret for Traume og Torturoverlevere eller CETT. Man arbejder med behandling af flygtninge med krigstraumer i Danmark, både børn og voksne, af anden etnisk baggrund end dansk og knytter forskning og undervisning til aktiviteterne. På centrets hjemmeside findes der definitioner af traumer og materiale om arbejdet og vidensudviklingen, der overvejende har et psykologisk grundlag: http://www.cett.dk
Manhattanprojektet
Claus Christensen, Torsten Meyer: ”Manhattan Projektet.” Munksgaard. 1989.
Udbredt fysikbog skrevet til fysikundervisningen i gymnasiet (svarende til B-niveau). Den indeholder en historisk og fysikfaglig fremstilling af det forløb, der førte til fremstillingen af de første atombomber. Kapitel 8 omhandler opbygningen og sprængningen af de første atombomber, mens kapitel 9 beskriver atombombernes virkning. Bogen indeholder også et kort afsnit om uranforskningen i Tyskland og et interessant afsnit om myter og realiteter om Manhattanprojektet.
Medicinsk fysik
Brian Krogh Christensen: ”Medicinsk Fysik – om stråling og kræft”. Fysikforlaget 2005.
Indsigten i atomets opbygning var forudsætningen for de første atombomber, men også for moderne kræftbehandling.
I bogen ”Medicinsk Fysik” (emnebog beregnet til fysikundervisningen på C-niveau og B-niveau) forklares det, hvordan viden om ioniserende stråling finder anvendelse indenfor diagnostik, radiobiologi og strålingshygiejne.
Mikrobiologi
Herluf Thougaard m.fl.: Teoretisk mikrobiologi. Ingeniøren A/S, 2001.
Bogen indeholder en beskrivelse af en lang række mikroorganismer, samt mikroorganismer indenfor fødevareindustrien. Den er skrevet for levnedsmiddelstuderende, men er let tilgængelig.
Møde med fortiden
Film: Søren Fauli: Min morfars morder. 2005.
Dokumentarfilm. Filmen handler om krigstraumer og oplevelser og forsøget på soning og tilgivelse, da Søren Fauli opsøger den krigsforbrydersigtede Søren Kam i Tyskland.
Dagbladet Information bragte et interview med moderen og Søren Fauli den 3.juli 2006.
Stikkerlikvideringer
Peter Øvig Knudsen: Efter drabet. Beretninger om modstandskampens stikkerlikvideringer. København: Gyldendal 2001. Med CD-rom.
I en række interviews med danske modstandsfolk fra 2. verdenskrig, der var ansvarlige for likvideringer, tegnes der et personligt og alment aktuelt billeder af vilkårene i en modstandskamp og de kort- og langsigtede etiske, politiske og juridiske konsekvenser af drabene. Bogen blev heftigt debatteret i pressen bagefter, fordi den ikke tegnede et klart billede af venner og fjender. I stedet drejer den sig om, hvordan mennesker tænker og handler i en uoverskuelig og kompleks situation, og hvordan de uafklarede problemer har langtrækkende følger. Debatten knyttede sig til den diskussion, der opstod i foråret 2005, om danskernes rolle under 2. verdenskrig i forbindelse med 60 året for 2. verdenskrigs ophør. Herom materiale på www.infomedia.dk. Kræver password, men kan åbnes fra et folkebibliotek.
Teknologiske dilemmaer
Hans Bandmann, Poul Christiansen. “Teknologi! Drømme, dilemmaer og muligheder”. Teknisk Forlag. 1999.
Bogen henvender sig til gymnasiet og behandler bl.a. emnerne: internettet, massemedier, teknologisk krigsførelse, teknologi og videnskab. Bogen kan bruges som en overordnet introduktion.
Tjetjenien og Rusland
Vibeke Sperling: ”Åh, Tjetjenien. Den uendelige krig i Europa”. Gyldendal, 2004.
Bogen giver en indgående historisk redegørelse for krigene i Tjetjenien, herunder for de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af krigene for både Tjetjeniens indbyggere og andre involverede lande, herunder Rusland. Bogen belyser også den tjetjenske terrorisme og følgerne for demokratiet.
Viden OM
Viden OM, DR
Udsendelserne i ”Viden om” fortæller om nyheder indenfor videnskaben. Adgang til Viden Om fås på: http://www.dr.dk
Her er to eksempler, der har relevans for opgaven:
- Viden Om - Kampen mod terroristerne 08. nov. 2005 00.00:
Handler om fremstilling af varslingssystemer overfor kemikalier og gasser, som kan anvendes i krigsøjemed.
- Eksplosionen i Seest - se udsendelsen, 26. apr. 2005 00.00
Handler om krudtfremstilling og krudtets historie.